Antallet af indbrud i Sønderborg steg med ét

22. april 2021 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Man kan mene, at et enkelt indbrud er ét for meget, men alligevel kan man ikke sige, det er overvældende, at der i første kvartal er begået 27 indbrud i beboelser, som ligger indenfor Sønderborgs kommunegrænse. Sidste år blev der i samme periode begået 26 indbrud i beboelser, mens der i 2018 og 2019 var henholdsvis 138 og 132 indbrud.

“I den lange periode, hvor der var rigtigt mange indbrud, der var det en lille gruppe, som stod bag størsteparten af dem og til sidst fik vi anholdt dem”, siger politikommissær Thomas Berg til SønderborgNYT. Han tilføjer, at gruppen fik ret lange fængselsstraffe og en enkelt af dem oveni fik en udvisningsdom.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Så forklaringen på at der sker færre indbrud, det er blandt andet, at de mest aktive indbrudstyve sidder i fængsel, at Nabohjælp virker og så spiller Corona-situationen selvfølgelig også en rolle”, siger Thomas Berg. Indbrudstallet for 2020 dækker månederne op til landet blev lukket ned og så 20 dage med nedlukning.

 

17. maj 2024 Erhverv, Gråsten

Ophørssalget hos design-VEST i Gråsten går forrygende og nu kan du spare 50 procent

17. maj 2024 Erhverv

Siden marts måned har butikken design-VEST, som ligger på Torvet i Gråsten, haft ophørssalg, fordi ejeren, Hans Kurt, har valgt at lukke butikken senere på året. For at sætte ekstra skub i ophørssalget kan der nu spares 50 procent på interiør og fashion. ”Vi har haft en rigtig god start på vores ophørssalg og særligt […]

Læs mere...