Politiet fandt blandt andet amfetamin, kokain, skunk og hash

28. november 2022 112 Skrevet af: Ole Kæhler

218 gram amfetamin, 26,7 gram kokain, 68,5 gram skunk, 372 gram hash, 23 kanonslag og en krysantemumbombe er, hvad politiet fandt på en adresse i Sønderborg Kommune søndag formiddag.

Årsagen til, at politiet var inde i boligen, hvor de fandt stoffer med videre, det er, at de tidligere på dagens stoppede en bilist på Omfartsvejen ved Sønderborg.

“Betjentene skønnede at bilisten – en 30-årig mand – var påvirket af stoffer. Han blev sigtet og anholdt – og han havde 6,6 gram kokain på sig og det var anledningen til, at politiet ransagede hans hjem”, siger Chris Thorning Vesterdal fra det lokale politi.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En 26-årig kvinde er også sigtet i sagen”, siger han.

Udover at både kvinden og manden er sigtet for stofferne og fyrværkeriet, så er manden sigtet for narkokørsel.

Der er taget en blodprøve på manden og den bliver afgørende for sigtelsen for narkokørsel.

21. maj 2024 Sport, Sønderborg

Gymnasie-fodbold: De blå piger vandt stort over de røde

21. maj 2024 Sport

I dag, tirsdag, er det sidste skoledag for alle de gymnasieelever og HF-elever, som skal til afsluttende eksamen inden længe – og Det Blå Gymnasium fejrede dagen med fodboldkampe mod Statsskolen. Den første kamp, der blev spillet, det var pigerne og her vandt ‘de blå’ en overbevisende sejr på hele 7-0 over ‘de røde’. “Det […]

Læs mere...