Red Barnet deler ‘familie-hobby-poser’ ud

11. februar 2021 Frivillige Skrevet af: Redaktion

Normalt er februar en måned, hvor Red Barnet Sønderborg har travlt med at samle sig om aktiviteter for og med børnefamilier. Snakken vil gå livligt hen over kaffekoppers klinken og børnenes latter, når lokalforeningen inviterer til samtalecafeer, børneaktiviteter og udflugter.

Men coronanedlukningens forsamlingsforbud betyder, at også lokalforeningen i Sønderborg i denne tid må tænke anderledes i sine bestræbelser på at sprede glæde for familierne.

Når familierne ikke kan mødes, må foreningens frivillige komme ud til dem. Det skete i denne uge, da fire frivillige mødtes hjemme hos lokalformand Bente Lauritzen for at pakke familiehobbyhygge på poser doneret af Kvickly. Creative Company har nemlig doneret hobbypakker til Red Barnet for at bakke op om foreningens familieaktiviteter.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Fordi vi ikke kan sidde sammen i denne tid, vælger vi i stedet at køre ud til vores familier her i kommunen med de her poser fyldt med dejlige ting. De sikrer en god stund rundt om i hjemmene. Det er en meget flot donation med domino- og puslespil, tusser, modellervoks, stempelpuder, piberensere, farvede fjer, garn til pompon-dyr og meget andet, siger Bente Lauritzen i en pressemeddelelse.

30 familier – 63 børn

Fire frivillige kørte de kreative gaver ud til 30 familiers dørtrin, så i alt 63 børn kunne tage fat i saks og lim sammen med deres forældre.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi oplever i Red Barnet en stor velvilje i erhvervslivet til at hjælpe med gode oplevelser. Vi taler jo om en type familier, der er mere ensomme end normale familier. Flere af dem har ikke det store økonomiske overskud. Det er vigtigt også at passe på dem. Det gør vi ved at hjælpe dem forskellige oplevelser og drysse lidt glæde ind i deres hverdag”, siger Bente Lauritzen.

Red Barnet Sønderborg har 30 faste foruden en række mere løst tilknyttede frivillige. Hovedsigtet er børn i alderen fra 5 til 12 år foruden en ungegruppe. Der er godt 10 årlige arrangementer, herunder en sommerlejr.

22. maj 2024 Erhverv, Sønderborg

Mens krigen raser i Ukraine gør Jobcentret en indsats for at få flygtninge i arbejde

22. maj 2024 Erhverv

Sønderborg Kommune har modtaget omkring 400 ukrainske flygtninge, og ud af dem er omkring 70 procent kommet i beskæftigelse. Men der mangler job til de sidste, overvejende kvinder, og derfor appellerer Sønderborg Kommune nu til de lokale virksomheder om at tilbyde de sidste ukrainske flygtninge et job. ”Krigen har jo lange udsigter til at stoppe, […]

Læs mere...